Seniorkonsulenter & løsningsarkitekter - Dynamics 365 CRM & Power Platform
Er du en erfaren Dynamics 365-professionel?
Globeteam søger dygtige Dynamics 365 CRM og Power Platform arkitekter og konsulenter til at indgå i vores Microsoft BizApps-team. Som arkitekt/konsulent spiller du en afgørende rolle i at forstå kundernes udfordringer og forretningsbehov og omsætte dem til løsninger og reel værdi på Dynamics 365 CRM-platformen.
Du har erfaring med Power Platformen og flere af Dynamics 365 forretningsapplikationer – f.eks. Sales, Customer Service, Customer Insights og Field Service.
Dine ansvarsområder
Evaluere kunders eksisterende Dynamics 365-løsninger på tværs af relevante apps (Sales, Customer Service, Customer Insights og Field Service) og omsætte indsigter til konkrete forbedringsforslag.
Samarbejde tæt med kunden for at forstå deres udfordringer, processer og fremtidige forretningsmål — og levere både strategisk og teknisk sparring.
Planlægge, scope og lede PoC’er og projektforløb med en agil tilgang, der sikrer fremdrift, fleksibilitet og høj kundetilfredshed.
Rådgive om løsningsdesign: Afklare, hvad der kan løses med standardfunktionalitet, og hvornår der er behov for tilpasninger, udvidelser og/eller Azure-baserede services (fx integrationer).
Designe og implementere forbedringer i Dynamics 365 — herunder robuste integrationer til eksisterende systemer — med fokus på kvalitet, skalerbarhed og best practices.
Sikre et stærkt datagrundlag via Dataverse (governance, muligheder og best practices).
Arbejde struktureret med DevOps ift. projektstyring og CI/CD, inkl. deployment fra udvikling til test og produktion.
Dine kvalifikationer
Minimum 5 års erfaring med implementering, optimering og rådgivning inden for Dynamics 365 CRM og/eller Power Platform.
Erfaring på tværs af relevante Dynamics 365-apps (fx Sales, Customer Service, Customer Insights og Field Service).
Stærk forståelse for standardfunktionalitet vs. tilpasning — inkl. udvidelser via platformens muligheder og/eller Azure-services (fx integrationer).
Solid teknisk viden om Power Platform og relaterede teknologier: Power Apps, Power Automate, Dataverse, integrationer samt fx C# plugins og client-side JavaScript.
Erfaring med DevOps ift. projektstyring og CI/CD (deployments fra udvikling til test og produktion).
Evne til at omsætte forretningsbehov til robuste løsninger og præsentere tekniske koncepter klart og overbevisende.
Stærke kommunikations- og samarbejdsevner i et kundevendt setup — både i teams og selvstændigt.
Certificeringer inden for Power Platform/Dynamics 365 er en fordel, og du holder dig løbende opdateret på nye releases og omsætter dem til kundeværdi.
Vi tilbyder
Som konsulent i Globeteam får du en hverdag, hvor du arbejder med udfordrende og komplekse opgaver, og hvor du som konsulent er specielt udpeget af kunden, fordi kunden ved, at du leverer varen og bringer værdi til forretningen. En hverdag, hvor du arbejder sammen med mere end 180 af branchens bedste og mest erfarne konsulenter, og dermed får verdensklasse sparring og hjælp til opgaveløsning.
Du bliver tilknyttet et stærkt fagteam med en teamleder, hvor der bl.a. afholdes regelmæssige teammøder og virtuelle fagfora. Samtidig får du en unik mulighed for at arbejde sammen med andre dygtige konsulenter på tværs af teams og faglige kompetencer i et miljø, hvor uformel stemning og humor er i højsædet – og hvor du får en rigtig god betaling for din indsats, takket være vores meget fordelagtige aflønningsmodel.
Hvem er Globeteam?
Globeteam er en førende rådgivningsvirksomhed, der er dedikeret til at levere innovative og skræddersyede løsninger til vores kunder.
Som betroet strategisk partner hjælper vi vores kunder gennem den digitale transformation, så de kan udvikle virksomheden og stå stærkt i den digitale verden. Globeteam tilbyder ydelser inden for og på tværs af vores tre kernekompetenceområder: IT & Digitalisering, Sikkerhed og Strategisk Rådgivning.
Globeteam har igennem mere end 10 år været en af Microsofts foretrukne løsningspartnere. Vi er certificeret Microsoft Solutions Partner inden for de fem kompetenceområder, som vi arbejder med på Microsoft-platformen.
Som konsulent i Globeteam bliver du en del af vores unikke forretningsmodel, der er en mellemting mellem et traditionelt konsulenthus og en freelance-model, hvor Globeteams ambition er at samle det bedste fra begge verdener i en og samme model.
- Department
- ECM
- Lokationer
- Globeteam Jylland, Globeteam Sjælland
- Remote-status
- Hybrid